Tre ord om mine kvaliteter – en opgave fra et kursus

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Februar 2015 

I forbindelse med et kursus skulle jeg finde mine tre vigtigste kvaliteter, hvad er mere nærliggende end at spørge mine deltagere og læsere af Facebook side samt Nyhedsbrev. Jeg fik MANGE svar med mange vidunderlige ord og jeg har været rørt til tårer over de smukke tilbagemeldinger. Jeg har lavet en lille plakat med enkeltordene så du kan se, hvad jeg besidder af kvaliteter. Tusind tak for de mange smukke ord!

Qigong ved Vibeke Fraling, kvaliteter
Qigong ved Vibeke Fraling, kvaliteter

Her nedenunder “plakaten” er de udtalelser, som danner baggrund for den.

Joan

Kære Vibeke

Jeg vil meget gerne nævne 3 gode kvaliteter ved dig. Jeg har ”kendt” dig siden denne (2014-2015) sæsons Qigong startede, så jeg kender dig jo lidt fra undervisningssituationer.

Den 1. kvalitet: Du virker dybt seriøs med din undervisning men med humor og dejlig u-selvhøjtidelighed.

Den 2. kvalitet: Du virker engageret og professionel i formidlingen af og alt omkring Qigong.

Den 3. kvalitet: Du er nærværende, tilstede og med et smittende humør.

Brug for flere kvaliteter? Jamen så tag disse med dig: Man føler sig i sikre hænder i din undervisning, du taler i et behageligt toneleje, når du guider, det er skønt med dine humor-udbrud – det får mig til at føle, at du er en del af os og ikke kursister kontra underviser, du har en skøn latter (skønt latterbrøl ;-)), du underviser i et behageligt tempo, man når at fordybe sig i øvelserne uden at det bliver langtrukket, dejligt at du ”deler lidt ud af dig selv” ved at fortælle om dine oplevelser i skolen osv. man føler at man lærer dig lidt at kende og at du ikke ”bare” er en underviser.

Tak for at du bare er dig og jeg er så heldig at være en af dine kursister

Kh Joan (Qigong på ”Husseren”)

Anette S

En venlig og imødekommende attitude.

En fantastisk blød stemme og en god betoning når du instruerer.

Autentisk – du ER qigong 🙂

Janne

Åben og varm/direkte kommunikation og dialog med os deltagere.
 Godt humør. Vi deltagere er altid i sprudlende humør efter Vibekes undervisning.
Varieret undervisning og gerne tilpasset vores ønsker og behov. Så det er aldrig kedeligt.

Trine

Glad, varm, omsorgsfuld, empatisk, nærværende, småskør (på den fede måde), humoristisk, inspirerende, i balance, jordnær.

Danja

Rummelighed, kærlig, et rent leksikon af Qigong viden

Ruthannet

Indlevelse, opmærksom og positiv

Heidi S

Humørfyldt, energisk, nærværende

 Heidi H

Tre kvaliteter, som jeg værdsætter højt hos dig:

  1. Du er skør og skæv. Søger man normalitet og “plejer” skal man gå langt uden om dig. Du er ikke bange for at bryde normerne og gå imod strømmen. Det er befriende i en verden, hvor de fleste mennesker helst vil følge mainstream.
  2. Du er tillidsvækkende og ærlig. Man kan lige så godt lade paraderne falde, du læser alligevel mennesker som en åben bog.
  3. Du har et fantastisk drive, gå-på-mod og livsvilje, som smitter, når man er sammen med dig.

Og hvis jeg skulle tilføje en fjerde: det mest fantastiske grin, som man ikke kan lade være med at blive i godt humør af.

Marchella

Ja, jeg kender dig jo ikke så godt, men min oplevelse af dig er, at du er en glad og imødekommende person. Vender livets udfordringer til positive værktøjer, for dig selv og andre. Åben for ideer der bliver handlet ud. Et sødt og empatisk væsen med hjertet på rette sted.

Simone

Hej Vibeke

Tusinde tak for al din information. Den er til stor hjælp. Tak fordi du deler al din viden med mig! Jeg håber sådan, at min vejleder går med på, at jeg skriver om Qigong. Skønt med så dedikerede mennesker som dig 🙂

Karin

Tre kvaliteter er ikke meget til at beskrive et så bredspektret menneske som dig.

Jeg kender dig jo ikke så godt personligt, men fra qi gong og mailkorrespondence med dig.

Du har udstråling, men holder alligevel din undervisning på et dejligt jordnært og forståeligt plan.

Du virker bredt favnende  og udstråler varme og engagement.

Du har humor og selvironi og er ikke det mindste selvhøjtidelig.

Det gør alt sammen at man føler sig godt tilpas og ikke spor akavet, selv om det ofte er akavede stillinger vi står i, i hvert fald lige til at begynde med 🙂

Helle

(Helle var min fysioteraput og mindfulness instruktør på mit smerteforløb, da jeg var syg)

Kære Vibeke

Tak for lydene. Og tak for de øvrige træningslink du har sendt mig. Det er super godt, det du har lavet. Meget informativt og let at forstå og følge.

Tre gode kvaliteter – ( som jeg ikke troede jeg skulle sige til dig, om dig, når jeg tænker et par år tilbage)

Men hvor er det fedt at kunne sige det med største overbevisning:

Ydmyg

Rolig

Anbefalelsesværdig

Stærk

Ambitiøs

Målrettet

Passioneret

Super super dejlig

Der kan siges rigtig meget godt om dig, men især de to øverste er et resultat af den personlige udvikling du har gennemgået de seneste år. Du gør det suverænt godt.

Nanna

Inspirerende

Oplysende

Autentisk

Jeg elsker at du gør det, der ligger dit hjerte nær, og at du arbejder så præcist, intenst og brændende for at dele det med os herude, der ønsker mere balance og harmoni mellem krop og sind. Du brænder igennem til os og du ville få min stemme til hver en tid. <3

Sara

Her kommer de tre, som jeg synes gør dig til noget helt særligt:

Ærlighed

(du står ved dig selv med høj autencitet, og du er altid ærlig på en meget konstruktiv og nærværende måde, som gør, at man føler sig tryg sammen med dig)

Rummelighed

(du rummer både dig selv og andre på et niveau, man sjældent møder, og i denne rummelighed, ligger en respekt og ja nærmest en hyldest til det, at vi er mennesker på hver vores måde… Det kan jeg virkelig godt lide ved dig… Det skaber frihed og tryghed)

Skarp intellekt

(Som du selv siger, er du lidt en nørd :0) … Men det er en kæmpe kvalitet, da din viden og forståelse for at se sammenhænge, skaber en enorm respekt omkring det du laver og det du står for)

Jeg kunne blive ved… Men ovenstående er nok de tre for mig mest powerfulde ;0)

Åse

Det er ikke svært at finde gode kvaliteter hos dig!

Det er svært at vælge tre!

Pædagogisk!

Indfølende!

Indsigtsfuld!

Hanne

Tak for de film du lægger op på Youtube. Jeg bruger nogen af dem og også de 18 øvelser Shibashi.

De hjælper i mit arbejde på at vende tilbage til arbejde efter stress.

Dine 3 bedste kvaliteter?

Jeg synes dit nærvær er unikt

Jeg synes du er meget kvalitetsbevidst i det materiale du vidergiver.

Du er meget ordentlig i din måde at være på og din måde at undervise på.

(ordentlig forstået på den måde at du mærker hvad holdet gerne vil i aften, at du har en fri og humoristisk tale, at du forklare med enkle ord og billeder…..)

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *