Smertedæmpning og skånsom træning var det Sanne fandt i Qigong

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

14975907_10210911371758684_641112970_oSmertedæmpning og skånsom træning

Det var, hvad Sanne søgte, da hun tilfældigvis stødte på mig i en Facebook gruppe for fibromyalgi ramte.

Må jeg præsentere Sanne. Hun er en af mine meget dygtige certificerede Qigong Instruktører.

Sanne søgte en træningsform, hun kunne holde til helbredsmæssigt og som kunne dæmpe hendes smerter.

Sanne har fibromyalgi (ligesom jeg) og hun har også bindevævs-syndromet Ehlers-Danlos, lavt stofskifte pga. Hashimoto samt kroniske smerter efter en operation i spinalkanalen, hvor en tumor blev fjernet. Skånsom træning og smertedæmpning var derfor nødvendigt.

Sanne har været syg i mange år og måtte 2006 overgå til fleksjob som pædagog. Desværre fik Sanne stress og måtte stoppe som pædagog efter lang tids sygemelding. Sanne fik nedsat sit ugentlige arbejdstime-niveau. Det blev til to timer ugentligt som underviser i åndedrætstræning ved en aftenskole.

Sannes situation var sådan, at hun havde mange smerter dagligt. Så smertedæmpning var et must!

Sanne “mødte” mig første gang, da jeg tilbød gratis Qigong til smerteplagede i en Facebookgruppe for Fibromyalgiramte. Hun kunne desværre ikke deltage, men deltog senere i en certificering for at prøve det. (Du kan deltage i en certificering også – se mere her)

smertedaempning-qigong-vibeke-fralingEfter at have prøvet Qigong valgte Sanne at uddanne sig til instruktør, fordi hun kunne mærke, at Qigong hjalp på hendes smerter og var en træningsform hun og hendes krop kunne holde til og havde glæde af.

Selvom Sanne var bekymret for at materialet lå online og krævede teknisk forståelse, vovede hun alligevel at melde sig til uddannelsen.

Qigong instruktør uddannelsen har for Sanne betydet, at hun har fundet et redskab til smertedæmpning. Hun kan hjælpe både sig selv og mange andre gennem sin undervisning i Qigong. I løbet af uddannelsen til certificeret Qigong Instruktør fik Sanne det så meget bedre, at hun kunne øge sin arbejdstid fra to timer ugentligt til fire timer – altså en fordobling!

Sanne har allerede under uddannelsen oplevet at kunne træne en hel time i træk, hvilket hun ikke har oplevet at kunne med nogen anden motionsform.

Sanne skrev til mig om uddannelsen:

“Uddannelsen har til fulde levet op til mine forventninger og endda også mere end det!

Det online materiale har været rigtig godt og jeg fandt hurtigt ud af at bruge det. Det bedste ved uddannelsen har været at lære de andre kursister at kende og at blive undervist af en fantastisk underviser, der forstår at møde den enkelte, lige der hvor hun er!”

I dag bruger Sanne Qigong som en del af den undervisning hun har i åndedræt i sit fleksjob.

Vibeke Fraling - Namaste QigongFor mig er det vidunderligt at få lov at bidrage til at forøge livskvaliteten hos andre gennem min certificerede Qigong instruktør uddannelse og endnu bedre er det at være vidne til den udvikling uddannelsen sætter i gang og bevirker hos hver enkelt.

Det er som at få lov at tænde lyset i hver enkelt deltager, så hver eneste får lov at lyse med sit særlige lys til glæde for så mange andre.

Kh Vibeke

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *