Sæt skolen i bevægelse – Qigong øvelser som timeout der fremmer koncentration og læring

2 Flares Twitter 1 Facebook 1 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 2 Flares ×

Skolen i bevægelse – på Vejen Business College

Den nye folkeskolereform har sat sit præg på hele det danske undervisningssystem. Således har erhvervsuddannelserne fået en ny reform, som inkluderer 45 minutters bevægelse dagligt. Således fik jeg en forespørgsel fra Vejen Business College om jeg kunne lave nogle øvelser, som underviserne kunne bruge dels som Time-out midt i de lange lektioner/moduler, men også for at sætte skolen i bevægelse.

Heidi skrev:

Kære Vibeke

Mine kolleger og jeg har nogle dage med forberedelse og vil gerne have input til, hvordan vi kan få sat skolen i bevægelse. Hvordan vi med Qigong kan få lavet et break i undervisningen og givet ny energi og mulighed for bedre koncentration og indlæring til eleverne.

Kærlig hilsen

Heidi

Jeg svarede naturligvis Heidi, at det kunne vi sagtens finde ud af. Vi aftalte at mødes online til en kort online introduktion til Qigong og de fem øvelser, jeg har filmet til at sætte skolen i bevægelse.

Underviserne blev introducerede for følgende øvelser. De blev alle taget godt imod og dette indlæg er lavet for, at de og andre undervisere kan have glæde af at sætte skolen i bevægelse.

Øvelserne her er især henvendt til ungdomsuddannelser og derover.

Øvelser til børn vil være at finde på mit inspirationskursus i Børne Qigong og i den certificerede Børne Qigong instruktør uddannelse.

Efter at have siddet stille i undervisningen, kan det være rart at bevæge sig. Qigong giver både mere energi, bedre koncentration og dermed bedre muligheder for indlæring.

Universet ryster

Denne øvelse er både sjov og effektiv. Den grounder dig. Den afstresser krop og sind. Desuden giver den ny energi.

At banke på Livets dør

Her er en øvelse, som er god at vække kroppen med. Den sætter gang i energien i kroppen og varmer hele rygsøjlesystemet op. En vigtig øvelse til dig, som sidder eller står meget i de samme stillinger.

At dykke ned på havets bund og se op på himlen

I denne øvelse bruger du hele kroppen. Den afspænder og styrker kroppen og du kan nyde bevidstheden om, at få styrke de muskler, der skal holde dig oprejst.

Dragen strækker sin hale og ryg

Når du sidder foran en pc vil din ryg, nakke og arme blive korte i muskulaturen og du kan få spændinger og infiltrationer. Denne øvelse vil afspænde hele området i nakke, mellem skulderblade, i skuldre og arme.  Den vil hjælpe dig, hvis du har tendens til hovedpine, old i nakken eller kolde fingre.

Qigong Åndedræt

Vejrtrækningen er det allervigtigste, hvis du skal bringe ro i krop og sind. Det er også en vigtig del af at afstresse dig og holde din forbrænding oppe, så du ikke tager på pga. stress.

Qigong åndedrættet er den letteste og hurtigste pause du kan benytte dig af og det endda i enhver situation. gør dig selv den tjeneste, at du lærer det og bruger det hver dag!

Skolen i bevægelse – fordi det giver mening

At sætte skolen i bevægelse skal man ikke gøre, fordi det er trendy og det nyeste sort! Det skal være fordi det giver mening. Skolen, uanset det er Grundskolen, ungdoms- eller videreuddannelser, skal præsentere elever og studerende for “den gode anderledeshed”. Det betyder, at de skal præsentere noget, som elever og studerende måske ikke kender i forvejen, netop for at åbne verden og mulighederne op.

Qigong er et rigtig godt bud på en bevægelses- og motionsform, som bringer sundhed i krop og i sind ned på et plan, hvor alle kan være med. Samtidig byder Qigong på aspekter, som megen motion ikke gør. Fx er Qigong en glimrende mulighed for at åbne for kreativ tænkning og dermed en vej til højere niveau af kreativ problemløsning og innovation. Samtidig giver Qigong deltagerne en indre ro og udvikler sociale kompetencer, som vil give et endnu bedre miljø på holdet.

Så sæt igang! Sæt skolen i bevægelse! 🙂

Kh VibekeVibeke Fraling

2 Flares Twitter 1 Facebook 1 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 2 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *