Rastløshed fra stress kan få dig til at føle dig som en løve i bur

Vibeke Fraling - Qigong
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Rastløshed - Vibeke Fraling - QigongRastløshed giver stress og stress giver rastløshed

Søndag ringede telefonen.

Jeg lå i sengen og havde langsom søndag og lyden var egentlig taget af telefonen, men jeg hørte den vibrere og fik en kraftig fornemmelse af, at jeg skulle tage den.

Det var ikke et nummer, jeg kendte, men jeg fulgte min intuition. Kvinden præsenterede sig og sagde “jeg håber, du kan hjælpe mig, jeg har det forfærdeligt og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!”

Hun var netop blevet sygemeldt med stress og jeg kunne høre på hendes stemme, at hendes nervesystem var tæt på sammenbrud. Som hun delte sin historie med mig, forstod jeg hvorfor. Den ene livskrise efter den anden havde tæret på kræfterne og som det hjertegode menneske, jeg fornemmer hun er, så havde hun sat andre før sig selv, til krukken var løbet tør for energi.

Rastløshed – som en løve i bur

Hun var nærmest desperat. “Min søster sagde jeg skulle ringe til dig, hun har gået til Qigong hos dig og hun siger, du kan hjælpe mig og at jeg skal tage din uddannelse, at det vil hjælpe mig.”

Jeg spurgte ind og fandt ud af, at hun konstant går rundt om sig selv, at hun ikke kan holde ud at være i sig selv, at hendes krop er i alarmberedskab hele tiden og at hun stort set intet kan lige nu. Jeg kunne berolige hende med, at jeg havde haft det lige sådan engang og at der er en vej ud af det og at hun kan få sit liv igen og at det kun kræver tålmodighed og en lille indsats.

Rastløshed - Vibeke Fraling - QigongDet lyder måske for godt til at være sandt. Men når man har stress så tror man, at man skal gøre en helvedes masse for at forandre situationen. Det skal man ikke. Man skal blot lære at være i det og dermed forandre det. Alle har set en løve i et bur. Den vandrer fra den ene ende til den anden. Der er nærmest et forudsigeligt mønster i den endeløse vandren. Og selv hvis lågen til buret stod åbent, ville løven formentlig være længe om at opdage det, fordi mønstret styrer – den endeløse vandren har taget over, stressen styrer. Jeg har tit følt mig som en løve i et bur og slet ikke kunnet holde ud at være i min egen krop, fordi jeg var så overvældet af følelser, oplevelser og tankemylder. Som jeg satte denne beskrivelse på, genkendte kvinden sig selv som løven i buret. “Ja!”, sagde hun, “det er præcis sådan, jeg har det!”.

Den rastløshed man oplever ved stress er skrækkelig. Man kan ikke finde ro nogen steder. Og man ved det er galt, men de færreste ved, hvordan de kommer ud af det. Her har du to øvelser som jeg gav til kvinden.

Der er to øvelser, som vil hjælpe dig lige nu og her og resten af dit liv. Det er to simple øvelser. Det er de to øvelser, som har hjulpet mig og som stadig hjælper mig.

Først og fremmest så er det Universet ryster, som er en grounding og stressrelease øvelse. Den bringer dig fra hovedet ned i kroppen. Prøv den her sammen med mig.

 

Den anden øvelse er Qigong Åndedrættet. Åndedrætsøvelsen bringer dig ind i kroppen og ind i nuet. Med lidt øvelse vil du hurtigt finde ud af at blot tre af disse kan være med til at berolige din krop og dit sind.

Fra rastløshed til taknemmelighed

Jeg fortalte kvinden, hvor hun kunne finde de to øvelser og hun takkede og takkede. “Hvor er du fantastisk, jeg har det meget bedre nu, hvor jeg har talt med dig.” Og hun fortsatte; “Jeg vil gå ind og melder mig på din uddannelse med det samme. Jeg tror på, at hvis nogen kan hjælpe mig, så er det dig og jeg tror, at jeg kan bruge Qigong i mit arbejde med unge mennesker, som er faret vild og har brug for vejledning. Men jeg bliver nødt til at betale i rater”. Jeg svarede, at hun jo allerede var igang med at hjælpe sig selv ved at søge hjælp og at jeg selvfølgelig ville gøre, hvad der stod i min magt. At fx ratebetaling netop var for at gøre det muligt for alle at kunne deltage.

Mod slutningen af samtalen kunne jeg høre på hendes stemme, at der var faldet mere ro på “Løvinden i buret” og det sagde jeg til hende og hun sagde, at det mærkede hun og takkede mig inderligt for at tage telefonen og tage tid til at tale med hende.

Da røret var lagt på, sad jeg lidt i min seng og følte mig dybt rørt og taknemmelig. Tænk, at jeg med blot en telefonsamtale havde kunnet hjælpe en fremmed. Tænk at med den simple indsats at lytte og møde et andet menneske kunne jeg gøre en forskel for hende. Som jeg sad der og reflekterede modtog jeg hendes tilmelding til min uddannelse via mail.

Jeg glæder mig til at møde hende og jeg glæder mig til at møde de andre tilmeldte til uddannelsen – det bliver et stærkt hold, for jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad der står i min magt for at få disse skønne mennesker til at vokse og udfolde deres potentiale ikke bare som Qigong instruktører men som hele mennesker, der har alverden at give til sig selv og andre.

Du kan læse mere om min certificerede Qigong instruktør uddannelse her.

Du kan læse mere om hvad Stress er lige her.

Du kan læse om fem øvelser som vil gavne dig at bruge som stresshåndterings Førstehjælpskasse.

Vibeke Fraling - Namaste

Kh Vibeke Fraling

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *