Qi (udtales tji) hvad er det og hvilken betydning har det i Qigong?

Qi Dalai Lama Vibeke Fraling
0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×

Qi Vibeke FralingHvad er Qi?

Hvad er Qi i traditionel kinesisk forstand?

Qi udtales tji og er betegnelsen for den energi, den livskraft, som alt gennemstrømmes og består af.

Qi er et begreb som man arbejder med i Traditionel kinesisk medicin. Traditionel Kinesisk Medicin (Traditionel Chinese Medicin = TCM) omhandler mange forskellige vinkler til at arbejde med at holde krop og sind i balance og dermed forblive sund og rask. Det kan være fx akupunktur/akupressur, massage, kost eller motion (Qigong). Formålet er at skabe balance, dvs. at sørge for at Qi er i flow; bevægelse (frit) i kroppen.

  • Qi er energi i den bredest mulige forstand
  • Qi er universel
  • Qi er alle måder, hvorpå energi kan manifestere sig. Fx jorden vi går på, din computer, vores krop med hud og hår til mindre håndfaste energityper som lys, bevægelse, varme, nerveimpulser og følelser.
  • Qi er som en bro mellem krop, sind, følelser og ånd/sjæl
  • Qi giver fødsel til vores tanker, følelser og bevidsthed
  • Qi er den substans der forener
  • Qi er i alt og i forskellige udtryk

Qi er dynamisk

Qi er dynamisk – den er altid samme bestanddele, men udtrykket er aldrig det samme. Man kan sammenligne den med vand. Vand består af to brint (H2) molekyler og et ilt (O) molekyle(=H2O). Vand kan vise sig i forskellige former men består altid af de samme molekyler.  I stuetemperatur er vandet helt almindeligt flydende. Ved at tilføre kraftig varme fordamper vandet og bliver til vanddamp. Ved at tilføre kulde forandrer vandmolekylerne sig til frost/is. Men hele tiden er selve bestanddelene de samme – H2O.

Qi Vibeke FralingDet kinesiske tegn for Qi viser denne forståelse. Det viser damp, som stiger op fra ris. Denne damp er en enestående metafor for Qi, idet den er usynlig og dog håndgribelig. Den kan også vise hen til ånde eller åndedræt, det at trække vejret. Den simple evne at kontrollere åndedrættet er en af de mest enkle måder at arbejde med Qi/energi.

En af de mest velkendte forståelser af den evigt vekslende Qi er gennem forståelsen af Yin og Yang. (Der følger en artikel særligt om disse). Yin og Yang er kort fortalt hinandens komplimentære modsætninger og forudsætninger.

Qi er en diskret og sublim energi, en nærmest uvirkelig substans, der giver kvalitet i livet, glæde og overskud, når den er i balance.

Hvad er Qi i vestlig naturvidenskabelig forstand?

Qi eller energi defineres af kvantefysikken/kvantemekanikken som den energi alting består af.

Her har danske Niels Bohr været foregangsmand. Han betegnede universet som betående af atomer, som igen består af mindre bestanddele – partikler. Disse partikler er i evig bevægelse og kan være langt fra hinanden, således at der er tomrum mellem partiklerne.

Hvis Kvantemekanikken ikke har rystet dig endnu, er det fordi du endnu ikke har begrebet den. Alt, hvad vi kalder virkeligt kan slet ikke betegnes som virkeligt.  – Niels Bohr

Forholdet mellem energi og stof

Qi swirl Vibeke FralingVed indgangen til 1900 tallet begyndte man at udforske forholdet mellem energi og stof. Det betød en ændring af tænkningen om universets bestanddele.  Man konkluderede at alt i Universet består af energi.

Kvantefysikere opdagede at fysiske atomer består af hvirvler af energi. Disse hvirvler drejer og vibrerer konstant. Hver eneste atom udstråler sin egen unikke energi signatur. Atomer er skabt af usynlig energi og derfor ikke håndgribeligt stof. De har faktisk ikke en fysisk form overhovedet. Og det selvom det er den fysiske form, vi kan se og erkende. Som fx en stol eller vores krop.

Albert Einstein og andre forskere fastslog, at universet ikke er en samling af fysiske dele,. Det er derimod en holistisk sammenfiltring af immaterielle/ikke håndgribelige energibølger.

Sindet regerer over stoffet

Kom over det og accepter den indiskutable konklusion. Universet er immaterielt-mentalt og spirituelt.  – Richard Conn Henry, Professor i Fysik og Astronomi ved Johns Hopkins Universitet (citat fra “The mental universe)

Nikola Tesla (opfinder af vekselstrømmen) forudsagde; når videnskaben begynder at studere ikke-fysiske fænomener, så vil den gøre endnu større fremskridt i en ti-års perioden end i alle de foregående århundreder af sin eksistens.

Heldigvis er mange forskere begyndt at interessere sig for den betydning kvantefysikken har haft for vores oplevelse og forståelse af energi, Qi og af altings bestanddele.

Den nye fysik anerkender en fundamental konklusion, nemlig at observatøren skaber sin virkelighed.  Som observatører er vi således personligt involverede i skabelsen af vores virkelighed. Fysikere tvinges til at indrømme, at Universet er en “mental” konstruktion.

“Strømmen af viden fører mod en ikke-mekanisk virkelighed. Universet begynder mere og mere at synes som en stor tanke end som en stor maskine. Sindet synes ikke længere at være en tilfældig indtrængen i “Stoffets Rige”.  I stedet burde vi hylde det som skaber og guvernør over “Stoffets Rige”. Således skrev den banebrydende fysiker Sir James Jeans, citatet er fra R. C. Henry, “The Mental Universe”; Nature 436:29, 2005

Det væsentlige i denne viden er, at vi nu kan vågne op og indse, at vi alle er energi og udstråler vores egen og unikke energi. Følelser, tanker og sindstilstande  spiller en vital rolle. Vi påvirker omverden med vores tilstand.

Kilde – Collective Evolution

Dalai Lama om polariseringen mellem den spirituelle og den videnskabelige opfattelse

Qi Dalai Lama Vibeke Fralingi 2015 deltog Dalai Lama i en konference i New Delhi. Han er interesseret i både videnskab og spiritualitet. For den 14. Dalai Lama, Tenzin Gyatso er det vigtigt at udligne polariteten mellem  kvantemekanik og spiritualitet. Konferencen var arrangeret mellem kvantemekanik og den filosofiske “skole” Madhyamaka filosofi. Madhyamaka kan oversættes til “den der holder sig på midten” eller “vælger middelvejen”. Madhyamaka filosofi hører til den tænkning i Buddhismen som kaldes Mahayana (som betyder Den store vogn).

Dalai Lama var en af talerne og hans vigtigste budskab var at det er vigtigt at udligne polariteten imellem videnskab og spiritualitet.

Ifølge Dalai Lama bekræfter Kvantefysikken det Buddhister og andre spirituelle udøvere har sagt i årevis.

“Vi er grundlæggende forbundet med alt i Universet – alt omkring os. Og videnskaben beviser langt om længe det faktum.  Desværre er der stadig en dualitet, der omgiver videnskab og spiritualitet. Religiøse mennesker, der fornægter videnskaben og videnskabsfolk, der kalder sig Ateister. Samtidig ses en sammensmeltning, en fusion af disse to. Det er i sandhed smukt.” Dalai Lama (Kilde)

Neil DeGrasse en fysiker og forsker i vor tid har forsket i dette og han siger:

Atomerne i vore kroppe kan spores til stjerner, som skabte dem i deres kerner. Disse stjerner eksploderede og deres dele blev spredt over hele galaksen. Dette skete for billioner år siden. Af den grund er vi biologisk forbundet med enhver anden levende ting i verden. Kemisk er vi forbundet med alle molekyler på Jorden. Atomisk er vi forbundet med alle atomer i hele Universet. Vi er bogstaveligt talt ikke bare billedligt talt – stjernestøv. – Neil deGrasse Tyson (kilde)

Dalai Lama håber at fusionen mellem videnskab og spiritualitet kan hjælpe mennesker med at håndtere vore forstyrrende følelser.

Det gennemgående “stof”, der forbinder os er energi. Det er Qi. Vi kan påvirke Qi med vore tanker. Det er en væsentlig del af tanken i Buddhismen og Daoismen. Og det er den del, som videnskaben har opdaget. Citatet fra Mental Universe handler netop om dette. Vores sind skaber og regerer over “stoffets rige”.

Hvordan opleves Qi og hvornår?

Lad os vende tilbage til at lære mere om Qi.

Qi er altid i nuet. Den kan kun erfares nu og her. Den kan i princippet ikke fastholdes. Vi kan forstærke den med vores opmærksomhed og nærvær. Qi er den livskraft, der forbinder os til nuet bl.a. via vores åndedræt.

En gammel Daoistisk fortælling handler om dette:

QiDer var en gang en mand, som var på en søgen efter Qi. Han havde rejst overalt i verden og hos alverdens store og vigtige Mestre. En dag besteg han det højeste bjerg og da han kom til toppen, råbte han desperat til Gud:

“Gud!, Nu har jeg  rejst til alle dele af verden og lært ved alle de store Mestre i min søgen efter denne universelle og sublime energi.

Hvorfor lader du mig opleve den men ikke beholde den?!!”

Og Gud svarer: “Jeg bliver ved med at give dig den fineste og mest sublime energi, du kan ønske dig og alligevel bliver du ved med at lade den lække og sive væk.”

I denne fortælling refereres til menneskets tendens til at ødsle med og spilde sin Qi.

Det handler om menneskets manglende kendskab til Qi og til at skabe og værne om sin Qi.

Qi er central i Qigong

Qigong er et sammensat ord. Qi betyder som sagt Livskraft og Gong betyder at skabe og bevæge. Qigong betyder altså at arbejde med Qi.

I Qigong er bevægelser, visualiseringer og åndedræt koordineret for at aktivere energien og forbedre flow og ikke mindst forbedre evnen til at bevare sin energi.

I den Daoistiske fortælling er manden ude af stand til at bevare sin energi/Qi. Derfor søger han hele tiden efter den. Denne søgen bringer ham i virkeligheden længere væk fra den og fra sig selv. Som kvantefysikerne fastslog, består vi af en sublim energi med helt egen og unik udstråling.

Når man føler sig energifyldt, rolig indeni og måske endda lidt glad eller tilfreds, så er man i kontakt med og fyldt op af sin energi. Rent fysisk kan man fx mærke energien fysisk som fx snurren, stikken, summen, varme og prikken i kroppen lige efter man har udført øvelsen Universet Ryster.

I min optik og i mit Qigong Academy er det centralt, at deltageren lærer at forstå begrebet Qi. Deltageren lærer også hvordan han eller hun skaber Qi, hvordan man forfiner sin Qi, passer på den og bevarer den. Der er mange lag i den forståelse og læring. Derfor siger vi i Qigong, at man aldrig bliver færdig med at lære.

Hvis du har lyst til at lære mere har jeg kurser kaldet Qigong Practitioner, som kan tages som ren fordybelse men også med mulighed for at bliver Qigong Instruktør. (De blå ord er link – klik på dem for at læse mere.)

Klar og frisk Qi til dig.

Vibeke Fraling - Qi

 

 

 

 

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Filament.io 0 Flares ×