Forårets skønhed fylder mig med melankoli og vemod – hvad kan jeg gøre?

Melankoli - Vibeke Fraling
11 Flares Twitter 1 Facebook 1 Google+ 8 LinkedIn 1 Filament.io 11 Flares ×

Jeg har fødselsdag i maj måned. I mit nyhedsbrev op til maj måned, bad jeg alle majbørn komme med et problem, som jeg kunne give en øvelse til. En øvelse alle kunne have glæde af. I den anledning trak jeg denne mail fra Åse, som jeg samtidig vil ønske tillykke med fødselsdagen.

Qigong øvelse mod Melankoli og vemodHej Vibeke!
Jeg har også altid følt mig særlig privilegeret over at være født i maj! 🙂
(Som barn mente jeg nærmest, jeg havde del i og ansvar for de mange skønne
fænomener, naturen er fuld af)!

Ofte føler jeg dog en vis melankoli og et vemod midt i al skønheden! Det hele er jo så smukt og overvældende! Nyder man det nok?? Det varer jo så kort!  
Findes der en øvelse rettet mod den følelse?

Venlig hilsen
Åse, født 16/5 1947

Hav en god fødselsdag!

Mit svar til Åse:

Kære Åse

Tusind tak for din mail!

Jeg ved præcis, hvad du mener!

Maj måned er fyldt med skønne naturoplevelser. Personligt elsker jeg, at rapsen står gul og duftende på marken, syrenerne og tulipanerne springer ud og giver duft og farve til hegn, hæk og have!

Det er som om livet presser sig igennem og virkeligt insisterer på at vise, alt hvad det kan!

Melankoli og vemod bedres med QigongOg jeg kender også til det med at blive så overvældet af skønheden og storheden fra naturen, at man bliver ganske tavs og ydmyg og fyldt med melankoli. Og netop fordi det varer så kort er det jo en oplagt mulighed at stoppe op og trække vejret helt ned i maven med Qigong åndedrættet og trække de mange sanse og måske især syns- og duftindtryk ind i hver eneste celle. Virkeligt at tillade denne energi, denne Qi(Tji) at brede sig i hele kroppen visualiseret som sollys og varme i hver eneste celle i hele kroppen.

Qigong Åndedrættet

Melankoli og vemod ofte tegn på overvældelse og følsomhed

Når man overvældes er det tit en helt naturlig reaktion, hvis man er en følsom type, som tager mange sanseindtryk ind. For at man ikke lader sig overvælde i en grad, hvor man kommer til at føle sig alt for følsom, sårbar og måske endda følelsesmæssigt ustabil kan en god grounding være lige den øvelse, man har brug for.

Her er en øvelse, som i sin oprindelse udføres stående, det er en sand forårs øvelse. Foråret hører til elementet træ i traditionel kinesisk medicin. Øvelsen er en stående meditation (visualisering) men kan laves siddende eller liggende også. Forårets kvalitet er fornyelse og skabelse. Disse kvaliteter kommer bedst til sin ret, når man er groundet.

Det at grounde betyder, at skabe jordforbindelse. Når vi grounder er det ligesom et træ, der slår rødder og med rødderne kan udveksle næring/energi med jorden. Ved at skabe jordforbindelse flytter vi aktivt vores fokus væk fra hovedet. Derved dæmper vi tankeprocesserne, vi dæmper stressen i kroppen og bliver mere nærværende i nuet og der, hvor vi er. Samtidig har træet sin krone mod himlen og fyldes af himlens og lysets energi (Qi/Tji), men uden at flyve væk.

Når vi er nærværende bekymrer vi os ikke om tid og sted, hvordan ting er eller bør være. Vi ER bare lige her og nu!! Det er dels meget afstressende for krop og sind, det er dels med til at fremme vores følelse af tilfredshed, vores glæde, ja man kan faktisk være så frisk at kalde det vores indre lykkefølelse.

Det at standse op og dufte til blomsterne er det, som giver livet mening. Meget i modsætning til hvad mange tror. Det er i de små ting, som vi lærer at værdsætte, at de store glæder findes.

Melankoli - Vibeke FralingH.C. Andersen skrev i “sommerfuglen” fra 1862:

“Leve er ikke nok… solskin, frihed og en lille blomst må man have!”

Denne øvelse hedder Bambus i Vinden og vil være til download i alle nyhedsbreve i resten af maj 2015 – min fødselsdagsgave til dig på min nyhedsbrevliste!

 

 

Bambus i Vinden – med introduktion

Selve introduktionen varer ca. halvandet minut, så du kan spole direkte frem til selve øvelsen, hvis du ønsker. Denne øvelse bruger jeg normalt til afslutning af min træning, og da er det med kinesisk Qigong musik, specielt komponeret til denne type øvelser. Men da jeg ikke har rettigheder, til at anvende denne musik, er denne udgave med blide bølgeskvulp i baggrunden.

Vibeke FralingRigtig god fornøjelse! Nyd den!

Kh Vibeke

 

11 Flares Twitter 1 Facebook 1 Google+ 8 LinkedIn 1 Filament.io 11 Flares ×

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *